Julekalender 2004 om Whidbey


14. dec 2004 22:50

I Visual Studio 2003 er det nemt at se, hvordan den hierarkiske struktur på en web-side ser ud. Man åbner bare sin aspx side, vælger Document Outline under Other Windows (Ctrl+Alt+T) og så får man det hele serveret i en nydelig træ-struktur. (Alt efter indholdet, naturligvis ;^)

Åbner man derimod Document Outline under designet af en Form eller UserControl, får man nedenstående nedslående meddelelse:

I Whidbey får man imidlertid nu vist et toolwindow, man kan bruge til noget, når man vælger Document Outline:

Det er muligt at bruge musen til at trække controllerne rundt i træet, og således ændre deres placering i hierarkiet.

Hvis man ikke kan undvære denne funktionalitet i Visual Studio 2003, kan man hente et af de originale PowerToys til Visual Studio 2003, der hedder Control Outline. Selvom den er brugbar og nyttig til at skabe overblik, er den imidlertid ikke helt fri for bugs, desværre.



Abonnér på mit RSS feed.   Læs også de øvrige indlæg i denne Blog.